

LÆG DIN KROP I GODE HÆNDER
Charlotte Engelsted - Fysio- og Kranio Sakral Terapi
Om mig —
FYSIO- OG KRANIOSAKRAL TERAPI
Velkommen til min hjemmeside
Jeg er uddannet fysioterapeut og kraniosakralterapeut og har gennem mere end 30 år arbejdet med kroppens styrker, udfordringer og evne til at hele.
​
Tidligt i min karriere arbejdede jeg flere år i USA, og siden midten af 1990'erne har jeg været selvstændig fysioterapeut på en større klinik i København. De seneste syv år har jeg drevet min egen klinik i Birkerød.
​
Mit arbejde tager udgangspunkt i sammenhængen mellem bevægeapparatet og nervesystemet, da disse påvirker hinanden tæt. Jeg behandler både akutte og længerevarende problemstillinger og møder mennesker i alle aldre.
​
I klinikken ser jeg ofte patienter med:
-
Forstuvninger og andre akutte skader
-
Smerter og funktionsnedsættelse i ryg, nakke og skuldre
-
Hovedpine og migræne
-
Hovedtraumer og hjernerystelser
-
Tinnitus
-
Smerter og spændinger i ansigt og kæbe
-
Belastningsreaktioner og stressrelaterede symptomer
Jeg behandler også børn med uro, søvnproblemer eller motoriske udfordringer samt teenagere, der oplever koncentrationsbesvær eller andre udfordringer relateret til nervesystemets funktion.
​
Jeg bruger kraniosakralterapi, som er en blid behandlingsform, hvor jeg med lette berøringer arbejder med kroppens spændinger og ubalancer. Formålet er at skabe bedre forudsætninger for, at kroppen kan finde ro, balance og velvære gennem kroppens selvhelbredende kræfter.
Mange oplever behandlingen som afslappende og behagelig, og den kan være et værdifuldt pusterum i en travl hverdag.
Hver behandling tilpasses individuelt med fokus på netop dine behov og kroppens signaler.
​
Jeg møder det enkelte menneske med nærvær, faglighed og respekt og sammen finder vi vejen til bedre funktion, færre smerter og øget livskvalitet.
​
Jeg hjælper gerne både børn, unge og voksne på deres vej mod større trivsel og balance.


”Problemer med ryg og nakke efter whiplash/piskesmæld.
Charlotte har en kompetent og effektiv tilgang til at finde årsagen til smerter og sammenhængen mellem disse. Charlottes teknikker kombineret med få hjemmeøvelser gør, at behandlingen er effektiv. Charlotte har flere uddannelser/kurser og kombinerer disse i sine behandlinger. Som patient oplever jeg, at Charlottes kombinerende brug af fysioterapibehandlinger, massage, og kraniosakralterapi, er unik og hurtigt virkende. Kombinationen er dels smertelindrende, dels forebyggende og helbredende.
Charlotte er en ekstraordinær dygtig fysioterapeut, som jeg vil anbefale til alle med ryg- og nakkeproblemer.”
Katrine Løvenmark
”Charlotte er min eneste redning når de nakke-, ryg og skuldersmerter, som jeg har vænnet mig til, bliver til smerter som ikke længere kan fortrænges eller trænes væk.
Før jeg fandt frem til Charlotte har jeg prøvet mange andre fysiobehandlinger, men er alt for ofte blevet sendt hjem uden nævneværdig virkning eller smertelindring og med 100 ting jeg selv skulle gøre..!
Charlottes intensive behandling starter sin virkning fra dag 1, og så er man jo altså noget mere motiveret for at hjælpe sig selv med at understøtte behandlingen, når man kommer hjem.”
Jane W
Kunde hos Fysio- og Kraniosakral Terapi i 2 år
”Efter at have døjet med kroniske nakke- og rygsmerter i mange år - har Charlotte med sine yderst professionelle og kompetente behandlinger gjort mig tæt på smertefri allerede efter få behandlinger. Jeg kan på alle måde anbefale Charlotte -hun kan med sin erfaring og ekspertise noget jeg ikke har mødt hos andre fysioterapeuter, osteopater eller behandlere.”
Caroline 58 år.
”Jeg kan på det varmeste anbefale Charlotte Engelsted for hendes behandlingsevner som fysioterapeut. Hun har gennem behandling, øvelser/træning, tilretning og justering af mine transportmidler (cykel og bil), arbejdsplads (kontor) og bevægelsesmønster, helbredt mig for evigt for en tilbagevendende og længerevarende lidelse. Jeg glædes over ikke at have set Charlotte de sidste to år (har ikke længere brug for behandling), men har fulgt hende på sidelinjen, grundet mange henvisninger af venner, bekendte og kolleger, til Charlotte gennem årene. Alle med positive tilbagemeldinger om hendes professionelle tilgang til faget og helbredende behandlinger. Nogle af disse har Charlotte sendt videre til andre specialister, hvis det lå uden for hendes område.”
Søren Metzsch.
”Jeg var meget syg af et sclerose-attak første gang jeg besøgte Charlotte. Jeg blev anbefalet at tage til Kranio af min fysioterapeut, for at få "samling". Hvad det betød vidste jeg ikke, men jeg var klar til at prøve hvad som helst. Efter første behandling gik jeg markant bedre, da jeg forlod klinikken.
Det varede nogle dage. Så fortog virkningen sig. Der gik lang tid og en del behandlinger før jeg fik et sprog for, hvad det er Charlotte kan. Men det er jeg ved at have nu efter 3/4 år. Charlotte indstiller mit indre kompas. Behandlingen modvirker mine balanceproblemer og forbedrer min gang. Samtidig får jeg bedre styr på tankemylder. Det er uforklarligt.
Men sådan er det”
KH Trine.
”Jeg oplever en sjælden følelse af helhed og harmoni i krop og sind, når jeg har modtaget behandling hos Charlotte-og helhedsfølelsen varer i lang tid derefter.”
Maja Lisa Engelhardt.
BIODYNAMISK KRANIOSAKRAL TERAPI
FYSIOTERAPI
Hvad er det?
Biodynamisk kraniosakralterapi arbejder med de selvhelbredende kræfter, som er i os Kroppen har selv de ressourcer, den har brug for, til at optimere sin tilstand. Kroppen inviteres til et samarbejde med terapeuten, som åbner døren, men ikke er den, der ”udfører” arbejdet. Der er ingen behandlingsplan og ingen intention om at fixe noget hos klienten, men ved at være til stede flere steder på kroppen og anerkende denne, kan ubalancer bevæge sig mod balance og helhed.
​
Kroppen mødes med bløde hænder, som ved denne blidhed undgår at aktivere kroppens og sindets forsvar. Hænderne hviler og fornemmer, hvor de skal søge hen.
​
Når kroppen berøres bevidst og blidt, vil den aktivere sine nervereceptorer til heling.
​
Når kroppen er forstyrret af smerte, stres og traume, er helheden fragmenteret. Terapeuten bidrager her med tilbagevendelse af helheden.
​
Jeg behandler mange med et overbelastet nervesystem.
Der kan være mange forskellige grunde til at kroppens nervesystem bliver overbelastet. Sorg, traume, ADHD, neurologiske lidelser eller problematikker relateret til bevægeapparatet.
Når du booker tid til fysioterapi hos mig, får du første gang en grundig samtale og relevant undersøgelse.
​
Når jeg behandler, ser jeg hele kroppen og dens biomekaniske opbygning. Det er vigtigt at have tiden til at gennemskue bevægemønstre, som måske gentages, men ikke er gode for kroppen. Mange går rundt med smerter længe, uden selv at kunne bryde mønsteret. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.
​
Jeg har en bred vifte af behandlingstilgange, som jeg benytter mig af. Og du kan roligt regne med, at du altid får lidt hjemmearbejde også.
Mine fokusområder er:
​
-
Smerter i nakke-ryg
-
Hovedtraumer
-
Whiplash
-
Hjernerystelse
-
Bækkenproblematikker
-
Gængse overbelastningsproblemer som skuldersmerter, tennisalbue, ankelforstuvning,
knæ- og hoftesmerter
SMÅBØRN
Synes du, dit barn burde kunne rulle, krybe, kravle, sidde selv, men ikke gør det, kan vi sammen se på dit barn og finde måder at stimulere barnet på.
Måske undrer du dig over, at dit barn ikke hopper, tumler eller gynger som sine kammerater. Her kan jeg undersøge barnets krop for stivheder og låste bevægemønstre.
​
Hvis dit barn er uroligt om natten, ofte vågner og er ked af det, kan kranio sakral terapi hjælpe til at skabe ro i det lille nervesystem.
​
Maveproblemer, sutte/amme besværligheder og nattevædning kan afhjælpes blidt gennem den kranio sakrale tilgang.
KONTAKT
Charlotte Engelsted
Bregnerødvej 132
3460 Birkerød
​
​
